Den Færdige Synopsis

Mathias, Andreas og Roald
2.D
Multimedie/dansk
Mashups

Indledning:
I vores projekt vil vi arbejde med emnet ’Mashups’, et fænomen der går ud på at kombinere to medier, eller to produktioner i det samme medie. Vi vil rodfæste vores opgave i denne problemformulering, som går ud på hvorvidt vores valgte mashup (Eminem vs. Black Sabbath) er et originalt kunstnerisk værk.
Ud fra denne problemstilling vil vi komme ind på følgende punkter:
• Er musik-mashups kunst?
• Hvilke problemer kan der være ved mash-ups?
• Passer de to sange indholdsmæssigt til hinanden?

Og diskutere tesen:

”Kunst er et erhverv, derfor må man ikke kopiere andres kunst.”

Diskussion af materialer og metoder:
Den mashup vi valgte som grundlag for vores undersøgelse, er af meget gennemtænkt natur. De to sange der er valgt til splejsningen kører begge det samme tema, og der er sørget for at sætte tempoet op på dem begge, så de passer sammen ved begge at fange den øvre fællesnævner.
Det vi har fået fat i er altså ikke ”den tilfældige koreanske folkeskoleelevs” arbejde, men en person som har tænkt sig om og arbejdet ordentligt med det. Så man kunne fristes til at tro at han i hvert fald selv ville kalde det kunst.

Er musik-mashups kunst?
Det kommer først og fremmest an på hvordan man definerer kunst og hvad du vil med dit mashup. En definition på kunst er at man vil bevæge sin lytter. Og det ville jo så kræve at skaberen af mashup’en var bevidst omkring sit budskab, sine intentioner og sine virkemidler. Det kan man vel nok godt argumentere for at vores valgte mashup lever op til, om end det efterlader os stadigvæk med spørgsmålet om hvorvidt man kan kalde selve mashup’en kunst, da det jo ikke er originalt? I bund og grund er det Eminem og Black Sabbath som skal have kredit for arbejdet, men man vil stadigvæk kunne argumentere for at der her er en fyr som har fået den ide at blande de 2 sange fordi han mente at de har det samme tema og samme lyd, så han har jo alligevel haft evnerne til at sætte de 2 værker sammen. Man kan sammenligne det med om maleren skal have kredit for sit maleri eller om han som har produceret malingen også skal have en del. Og igen, så er der kun én af personerne i ovennævnte eksempel der har haft intentionen at skabe noget kunst, mens den anden (manden der producerer malingen) bare har blindt produceret, mens i vores situation har alle tre parter tænkt sig om, og søgt at skabe et kunstnerisk værk.
Et mere retfærdigt eksempel ville være at sammenligne med filmdirektører der indspiller film på baggrund af en bog.

Et andet aspekt af denne debat kunne være at der i alle kunstarter indtil nu, har været et krav om kvalitet, som må bunde ud i kunstnerens praktiske færdigheder. Dette problem for kunstneren er ikke længere relevant, da man i dag kan finde programmer der stort set laver det hele for én. Hvor man tidligere skulle skabe alting fra bunden, kan man nu finde ’morphing-programmer’, ’mashup-programmer’, etc., så presset på ’kunstneren’ ikke længere er så stort. Altså vil enhver person, der ikke nødvendigvis har en pointe med det han laver, have adgang til ikke blot at skabe ting som mashups, men også få dem publiceret til et meget stort publikum.

Hvilke problemer kan der være ved mash-ups?
Først og fremmest kan der være problemer af hensyn til copyright, den såkaldte intellektuelle ejendom. Hvis mashupperen tjener penge på sit værk så strider det imod loven hvis han ikke har fået lov til at bruge deres musik, men hvis han derimod har fået lov eller betalt sig fra det så kan han gøre hvad han vil med det. Et andet problem kunne være det nærmest blasfemiske aspekt af at blande store kunststykker sammen, for eksempel Bob Dylans ’Knockin’ On Heavens Door’ der bliver mashet med et Katy Perry nummer. Det ville man med nogen ret kunne argumentere for var uretfærdigt overfor Dylan (om end visse mennesker naturligvis ville argumentere for det modsatte). Og man kan vel i teorien ende med en udvanding af kunsten, hvis alle værker bliver mixet, og remixet, og mashet, osv. osv. så i sidste instans den originalkunsteriske produktion er gået i stå, fordi alle blot remixer gamle numre (jf. Nik og Jay etc.).

Passer de to sange indholdsmæssigt til hinanden?
Eminem the way I am: Sangen er skrevet og produceret af Eminem. Den udkom på single i år 2000 og efterfølgende på The Marshall Mathers LP samme år. Det er en meget formørket sang med masser af had i. Den handler også om at folk lægger for meget pres på ham og tager hans tekster alt for alvorlige og det udtrykker han med had. Selve budskabet i sangen er at han er som han er og det ændre sig ikke bare fordi samfundet siger det er forkert.

Black Sabbath Paranoid: Udkom i 1970 på albummet af samme navn. Sangen blev lavet da de manglede en sang til deres album. Guitaristen Tony Lommi spillede bare et stykke musik han lige havde fundet på uden sang til. Ozzy begyndte så uden forberedelse at synge hvad der lige faldt ham ind og Paranoid var nogenlunde lavet. Sangen er om en der lider af paranoia skrevet i 1. person.

Selve teksten i Paranoid er mørk ligesom The Way I Am men hvis man bare lytter til musikken lyder den ikke så slem igen. Begge tekster handler også om det paranoide element. I paranoid handler det om en paranoid man og hvordan er føler. I The Way I Am skal man læse mere mellem linjerne men det er i bund og grund samfundet der er paranoide over hvad de tror hans tekster gør ved de unge. Så det er faktisk et meget oplagt mashup selvom tiden de blev lavet i er meget forskellige, præcis 30 år.

Kunst er et erhverv, derfor må man ikke kopiere andres kunst.” – Eller hvad?
Denne tese er en god anledning til en debat vedrørende moderne tiders ’kunst’-produktion. Mange mennesker ville argumentere for at man vel har de absolutte rettigheder over sine egne produktioner, når man nu selv har lavet det. Omvendt, ville nogle argumentere for at man vel ikke kan have ejerskab over et kunstværk, en idé.
Et stort argument for førstenævnte gruppe ville være at man i den moderne verden ikke kan overleve uden et erhverv, en indkomst, og at kunsten ville forsvinde af sig selv hvis man ikke kunne tjene på den. Og når man skaber noget, så er man vel selv ejer over det. Om det så er litteratur, musik, teknologi, film etc. Den sidstnævnte gruppering ville så omvendt mene at kunsten er en udtryksform, en måde at formidle en følelse, en idé. Altså noget man har villet udtrykke. Og derfor skal det vel være en mulighed at udtrykke sig for alle, uanset økonomisk baggrund, og at alle også burde have lige adgang til kunsten. Og allerede her er man jo så ude i at snakke om velfærdsstat, så diskussionen bliver politisk.

Perspektivering:
Hvis vi perspektivere til den sidste AT er denne her lidt mere indviklet. I denne AT kunne man ikke rigtig lave research omkring tingene men skulle mere selv finde ud af det. Dette her går primært ned i holdninger, og ikke fakta som den sidste, da det hele jo bunder ud i diskussionen om definitionen på kunst og den private ejendomsret.

Konklusion:
Efter at have kigget nærmere på mashups, synes vi at de generelt godt kan kategoriseres som kunst. Ordet ’generelt’ begrundes ved at de kun kan hvis ’kunstneren’ har lagt noget arbejdsindsats i det, og har villet noget med det. Det kræver altså at man har tænkt sig om og konkluderet at de valgte musikstykker reelt har noget tilfælles som ville være relevant at blande, og man ikke bare har valgt sine to yndlingssange og blandet dem. Vores valgte mashup, bliver jo så absolut ramt af den første beskrivelse, og kan derfor, ifølge vores mening, kendetegnes som kunst.

Litteraturliste:
Sullyhousesessions, eminem vs black sabbath, Youtube.com
http://www.youtube.com/watch?v=qZnpuOiBtck
Set: 16/12-09 kl.12:10

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License