Synopsis - vejledning

Elevvejledning til AT-synopsis

Indholdsfortegnelse

Side
Faglige mål for AT…………………………………………………………… 2
Indledning……………………………………………………………………… 2
Indholdet i en synopsis…………………………………………………… 3
- Stamdata og titel……………………………………………………. 3
- Problemformulering…………………………………………………. 3
- Underspørgsmål, arbejdet med disse og delkonklusioner…….. 3
- Diskussion af materialer, metoder og teorier…………………. 4
- Sammenfattende konklusion…………………………………….. 5
- Litteraturliste…………………………………………………………. 5
- Perspektivering………………………………………………………. 5
Generel kommentar………………………………………………………… 5

Om at skrive en problemformulering…………………………………. 6
Typer af problemformuleringer…………………………………………. 6
- A: Et eller flere sammenhængende spørgsmål………………… 6
- B: En påstand du vil argumentere for eller imod. Eller
En hypotese du vil bekræfte eller forkaste……………………….7
Opsamling………………………………………………………….. ………………. ……8

Fra undervisningsministeriets læreplan for AT:

**§ 2.1 Faglige mål
De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne:

– opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder
– anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem
– forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse
– vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge
– vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger
– anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter.**

Indledning
Ovenstående er trykt de faglige mål fra læreplanen til Almen studieforberedelse. Det vil altså sige, at hvad der står her, er det, der forventes af dig til eksamen. Synopsen, der skal afleveres forud for eksamen, skal dels fremlægge det emne du har beskæftiget dig med og dels vise, at du formår at opfylde de faglige mål.
Ordet synopsis kommer fra græsk og betyder overblik, hvilket vil sige, at en synopsis ikke er en færdig og fyldestgørende beskrivelse af et videnskabeligt arbejde. Synopsen skal give et overblik over det arbejde, du har udført i skriveperioden, og beskrive de ideer, du har til det videre arbejde, efter synopsen er afleveret
En synopsis kan også karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af en opgave, men en koncentreret udgave heraf. Hvor det traditionelle skriftlige produkt er lukket og afsluttet, er synopsen karakteriseret ved at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog.

Det er rigtigt, at synopsen ikke tæller med i karakteren til eksamen. Men når dette er sagt, er der alligevel to ting, man skal holde sig for øje. For det første er synopsen (ud over at være en beskrivelse af indhold og metode) også en skabelon for den måde, du skal arbejde tværfagligt på, dvs. hvis du følger synopsen, er du sikker på, at du forholder dig til alle de relevante punkter i forhold til eksamen. For det andet er synopsen udgangspunktet for lærerens forberedelse til den mundtlige eksamination; med en mangelfuld synopsis risikerer du, at læreren stiller spørgsmål til dig, som du slet ikke havde overvejet, mens du med en god synopsis i langt højere grad har mulighed for at styre eksamen. Husk også, at der ikke er mere vejledning til rådighed efter at synopsen er afleveret. Der er derfor alt mulig god grund til at lægge så meget af arbejdet i skriveperioden som muligt. Endelig må man sige, at en dårlig synopsis gør, at du skal tale dig op i karakter til eksamen, mens dette ikke er tilfældet i samme grad ved en god synopsis.
Indholdet i synopsen

Det samlede omfang af synopsen skal være 3-5 sider
(linjeafstand: 1,5 punktstørrelse: 12)

1. Stamdata og titel:
Angiv følgende:
- Navn
- Klasse
- Fagkombination
- Titel på emnet

2. Problemformulering:
Start med at skrive en kort præsentation af den sag du vil arbejde med, og brug dette som en optakt til din problemformulering. Skriv herefter din problemformulering om sagen; problemformuleringen skal fortælle, hvad du vil undersøge. Den er vigtig, fordi den fungerer som den røde tråd i din opgave, og fortæller hvordan du har valgt at arbejde med materialet.
Sørg for at fremhæve problemformuleringen typografisk, så denne fremstår tydeligt.

Det er vigtigt at huske, at problemformuleringen skal inddrage begge fag. AT er tværfagligt. Derfor er det afgørende, at du vælger en sag, der hvor fagene arbejder sammen, og at du ikke laver to selvstændige opgaver – en i hvert fag. Fagene behøver ikke nødvendigvis at blive nævnt eksplicit i problemformuleringen, men det skal være tydeligt, at det er en tværfaglig problematik, der behandles.

Se endvidere nedenstående vejledning til problemformuleringen.

3. Underspørgsmål, arbejdet med disse og delkonklusioner:
Dette skal være den mest omfattende del af synopsen. Det er her, du fremlægger dit arbejde med det materiale, du har udvalgt, og præsenterer de underspørgsmål, der er arbejdet med. Det kan være, at alle dine spørgsmål allerede er nævnt i problemformuleringen, så er det disse du arbejder med, men det kan også være, at der er behov for at opstille yderligere underspørgsmål, så gør du det. Alt i alt handler det om, at du skal gennemgå det arbejde, der er nødvendigt for at kunne besvare problemformuleringen.
Sammen med underspørgsmålene og arbejdet med disse, skal du også skrive dine delkonklusioner, altså svarene på de enkelte spørgsmål. Dette kan gøres på to måder: Enten kan du skrive dine delkonklusioner efter gennemgangen af hvert spørgsmål, eller du kan skrive dine delkonklusioner til sidst.

4. Diskussion af materialer, metoder og teorier:
Her skal du diskutere hvilke materialer, metoder og teorier, der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene. Under punkt 3 har du arbejdet med noget materiale i forhold til problemformuleringen og konkluderet på det. Nu skal du forholde dig til, om den måde, du har tilrettelagt din undersøgelse på, er god nok.
Det materiale, du har valgt, skal naturligvis være relevant og af en god faglig, saglig eller kunstnerisk kvalitet, men det er også vigtigt, at du forholder dig til, om materialet nu også er dækkende og brugbart for din problemformulering. Det kan fx være relevant, at du forholder dig kildekritisk til dit materiale.
En metode er en fremgangsmåde eller en arbejdsform, altså en systematiseret måde at arbejde med et givent materiale på; det kunne fx være: Den naturvidenskabelige metode, en statistisk undersøgelse eller en stilistisk analyse. Bemærk, at du ofte ikke skal forholde dig til en metode, som du selv benytter, men til en metode som andre har benyttet. Det er eksempelvis ikke meningen, at du selv skal udføre eksperimentelt arbejde i AT, men derimod ofte forholde dig til den metode andre har benyttet for at nå frem til et givent empirisk materiale.
/En teori// er en forklaringsmodel, hvilket vil sige et forsøg på at beskrive eller forklare en del af verden. Eksempler på teorier kunne være: Kvantemekanik, liberalisme eller psykoanalyse.
Nogle teorier kan også fungere som en metode, dette gælder fx psykoanalysen og diskursanalysen, der beskæftiger sig med henholdsvis det menneskelige sind og sproglige fællesskaber. Udover at være teorier om hver deres lille del af verden, så angiver de også en metode til, hvordan disse områder kan undersøges.

Da alle metoder, teorier og fag kun beskæftiger sig med en del af verden, vil der være begrænsninger i din undersøgelse. Det er disse begrænsninger, du skal forholde dig til under dette punkt. Er den måde du har valgt at undersøge materialet på god? Hvad kan fagene, metoden og teorien i forhold til din opgave, og ikke mindst hvad kan de ikke! Det er under dette punkt, at du skal hæve dig op over fagene og forholde dig kritisk til din egen undersøgelse. Det er også her det giver god mening at inddrage videnskabsteori. Husk på, at det er en styrke og ikke en svaghed at være i stand til at forholde sig kritisk til sit eget arbejde og dets videnskabelighed.

Når du forholder dig til den metode, der er benyttet, kunne du fx være opmærksom på:
- Om der er måleusikkerhed i de benyttede måledata – og i så fald hvor stor den er.
- Om det statistiske materiale er dækkende for undersøgelsen.
- Om der er parametre, der ikke er taget højde for.
- Om der er forhold, metoden ikke tager højde for.
- Om andre var kommet frem til samme konklusion.
- Om metoden er modsigelsesfri og udtømmende.
- Om metoden kan benyttes tværfagligt.

Når du forholder dig til den teori, der er benyttet, kunne du fx være opmærksom på:
- Om teorien er dækkende for undersøgelsens område.
- Om der er andre teorier på området, der evt. siger noget andet.
- Om teorien kan benyttes tværfagligt.

Du kan vælge at slå dette punkt sammen med punkt 3, således at du efter hvert underspørgsmål behandler den benyttede metode eller teori; men hvis du benytter samme metode/teori i alle underspørgsmål er det nok en god idé, at lade punkt 4 stå for sig selv.

5. Sammenfattende konklusion:
Her skal du sammenfatte en konklusion som tydeligt hænger sammen med problemformuleringen – samt formulere spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse. Det er vigtigt, at din konklusion tager højde for den eller de metoder og teorier, du har benyttet. Det kan være, at du har nogle meget tydelige og præcise delkonklusioner, men at disse må modificeres eller nuanceres, når du tager højde for undersøgelsens udformning og den tværfaglige sammenhæng.
Sørg for at der er en tydelig sammenhæng med problemformuleringen, at du svarer på de spørgsmål, der er stillet her. Skriv din konklusion i tydelige, præcise sætninger.

6. Litteraturliste:
Her skal du angive det benyttede materiale. Du skal følge den opskrift på en litteraturliste, der ligger på EGs hjemmeside under:
Studiecenter : Litteraturlister

7. Perspektivering:
Her skal du perspektivere til problemstillinger fra tidligere AT-emner indholdsmæssigt og/eller metodisk.
Fordi AT som et fag i gymnasiet ikke indeholder et egentligt pensum som i andre fag, men afhænger af, hvad lige præcis du har arbejdet med i de forskellige AT-forløb i de tre år, skal du perspektivere til de øvrige AT-forløb for på denne måde at bevise, at du rent faktisk har lavet noget. Samtidig skal du huske på, at din studierapport for alle dine AT-forløb kommer til at ligge fremme ved eksamen, så censor kan se den. Og skulle der være et oplagt emne at perspektivere til her, vil censor sikkert spørge til dette, hvis du ikke selv bringer det op. Men afhængig af hvad du har beskæftiget dig med, kan perspektiveringen til andre AT-forløb blive lidt tynd. Derfor kan det også være en rigtig god idé at perspektivere til andre mere aktuelle emner. Der går lang tid fra du afleverer din synopsis og til du skal til eksamen. I dette tidsrum kunne der jo ske noget nyt af relevans i forhold til dit emne. Det kunne være, at en Muhammedkrise, en finanskrise eller nye forsøg i CERN var interessante i forhold til din opgave, og at et sådant aktuelt emne kunne kaste nyt og anderledes lys over opgaven. Samtidig er det også oplagt, at et sådant emne kunne være oplæg til den videre dialog mellem elev, eksaminator og censor.

Generel kommentar:
Dette vejledningspapir til synopsen er ment som en hjælp og ikke som en spændetrøje. Indholdet af punkterne 1-7 skal på en eller anden måde være med i synopsen, men formen kan variere. Som udgangspunkt bør du følge ovenstående skabelon, men det vigtigste er, at du skriver en god, fornuftig og sammenhængende synopsis. Hvis rækkefølgen af de forskellige punkter virker ulogisk for dig i forhold til din problemformulering, så byt rundt, så synopsen præsenterer en god oversigt over materialet og arbejdet med dette.

*Om at skrive en problemformulering*

En god problemformulering i en AT-synopsis kræver en sag. Når du får udleveret AT-eksamensmaterialet, vil der være et overordnet emne eller tema, du skal forholde dig tværfagligt til. Inden for dette emne/tema skal du finde en sag, dvs. et område, et paradoks, en påstand eller andet der undrer dig. Men det skal også være en sag, der giver mening at undersøge, hvilket vil sige, at sagen også har relevans for andre. Den kan altså perspektiveres.
En sag kan undersøges på mange forskellige måder, og det er problemformuleringen, der angiver, hvad du vil undersøge. Problemformuleringen er den røde tråd, der får opgaven til at hænge sammen. Derfor er det også vigtig, at der er en tæt sammenhæng mellem problemformuleringen og konklusionen. Det at lave en god problemformulering er en proces, der tager tid, og du kan blive nødt til at ændre problemformuleringen undervejs, efterhånden som du får større indsigt i den sag, du arbejder med. Men husk hele tiden at lade problemformuleringen være den røde tråd og at skabe en tydelig sammenhæng mellem problemformulering og konklusion (læg til sidst de to afsnit i synopsen ved siden af hinanden og se om konklusionen er besvarelsen af problemformuleringen).

Typer af problemformuleringer

Da AT har mange forskellige fag i spil, kan en god AT-problemformulering se ud på mange måder, men fælles for alle fag er, at en problemformulering er kort og fortæller præcist og afgrænset, hvad opgaven drejer sig om. En problemformulering kan fx være opbygget som i de følgende punkter A og B:

A. Et eller flere sammenhængende spørgsmål

I en problemformulering udformet som et eller evt. flere sammenhængende spørgsmål er det ofte en god ide:
o at stille åbne spørgsmål
o at spørge med hvordan eller hvorfor, da det lægger op til en undersøgelse, der kan konkluderes på. (Spørg ikke så gerne med hvad)

Eksempel på problemformulering i religion og samfundsfag

Præsentation
Hindunationalismen er en nationalistisk ideologi, som går ud på at bevare Indiens kulturelle arv og gøre Indien til en hindustat. Den nyere hindunationalisme bunder i ideologien ”hindutva” (kulturel nationalisme).
Politisk udøves hindunationalismen af partiet BJP, et stærkt nationalistisk parti, som er forkæmper for hindutva og den kulturelle nationalisme. BJP vandt for første gang valget i 1998 og sad i regeringen indtil næste valg i 2004, da Kongrespartiet kom til magten.
For at undersøge hindunationalismens fremtidsvisioner vil jeg arbejde med BJPs ”Vision Document” fra valget 2004.

Problemformulering
Hvordan kan en religion blive til en politisk ideologi?

Eksempel på en problemformulering i dansk og samfundsfag:

Her er præsentation og problemformulering skrevet sammen

Med udgangspunkt i valgkampen i november 2007 vil vi arbejde med spin og politikernes selviscenesættelse. Vi vil inddrage en eller flere partivideoer og en partilederdebat. Vi vil undersøge hvilke magtformer, der anvendes i kommunikationen mellem politikere og vælgere. Vi vil undersøge om den politiske vision mister betydning i en spin-kontrolleret medievirkelighed. Vi vil afkræfte eller eftervise Klaus Kjøllers teori om, at politikerne indenfor de næste 8-15 år vil have overtaget kontrollen med nyhedsdækningen vha. professionelle presserådgivere/spindoktorer.

I eksemplet er der i sidste del af problemformuleringen tale om en teori der søges bekræftet eller afkræftet.

B. En påstand du vil argumentere for eller imod eller.
En hypotese du vil bekræfte eller forkaste

Eksempel på problemformulering i fysik og dansk opstillet som påstand

Præsentation
Mange har prøvet at blive fascineret af en alternativ videnskab som fx astrologi, transcendental meditation eller videnskab om paranormale fænomener (spøgelser og den slags), eller måske af en alternativ behandlingsform som: Krystalhealing, auraterapi, akupunktur, sikring mod jordstråler, kraniosakralterapi, urtemedicin mm. Mange af disse alternative videnskaber benytter en naturvidenskabelig terminologi, fx bruger de ord som energi, kraft og stråling, når de beskriver hvordan og hvorfor de virker.

Problemformulering: Er alternative videnskaber videnskaber?

Jeg vil forholde mig til følgende to påstande i denne synopsis:

- Alternative videnskaber er ikke rigtige videnskaber.
- Alternative videnskaber benytter en naturvidenskabelig diskurs for at styrke deres egen autoritet og for at skabe et diskursivt fællesskab.

I besvarelsen af en problemformulering udformet som en påstand/hypotese vil det være oplagt at inddrage metode- og teoriovervejelser i selve arbejdet med at bekræfte eller afkræfte de opstillede hypoteser – frem for at lave et selvstændigt teoriafsnit.

Din problemformulering behøver ikke at se ud som de viste eksempler. Den behøver heller ikke at være formuleret som deciderede spørgsmål, men en god problemformulering vil oftest kunne omdannes til spørgsmål.
Der er altså mange måder at lave problemformuleringer på, men:

Opsamling
Fælles for alle gode problemformuleringer er, at de:
o angiver sagen
o er korte og præcise
o er formuleret som spørgsmål – eller kan omdannes til spørgsmål
o lægger op til hovedkonklusionen

OG undgå problemformuleringer der er
- for brede og upræcise (en problemformulering skal vise hvad der skal undersøges)
- rene dispositioner (her mangler fokus)
- opbygget efter (Blooms) taksonomiske krav efter modellen: jeg vil redegøre for emnet, analysere, fortolke, perspektivere.
Det er snarere en opgaveformulering og ikke en problemformulering der kan konkluderes på. Derimod vil man ofte være i stand til at lave en problemformulering, når man i arbejdet med et emne har bevæget sig gennem disse taksonomiske niveauer.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License