Jonathan & Joakims synopsis

Synopsis

Indledning

Gennem tiden har det været helt almindeligt at blande flere forskellige stilarter til at forme nyt kunst. Mona Lisa har da også fået tilført nye ansigter og moustache af forskellige andre malere, der ønskede at ændre og måske provokere Leonardo Da Vincis kunstværk. Tendensen ser ud til at fortsætte – også i nyere tid er det særdeles populært at blande og mikse kort med statistik, videoer og sange, og sange med sange eller at sætte kunstneriske installationer op, som gør brug af antonyme udtryksmåder. Alt dette går ind under begrebet mashup. Specielt den moderne teknologi har været en stor medspiller på dette område, og flere spørgsmål bliver rejst, om det er lovligt, samt om de nye produktioner overhovedet kan betragtes som ny kunst, når det jo er to eller tre ældre ting, der sættes sammen. Det vil vi kigge nærmere med vores egen selvvalgte musik-mashup for øje.

Problemformulering

Overordnet set handler AT-6 om teknologiske og kunstneriske nybrud. Vi har valgt et musisk mashup af Queen og ACDC, og det skyldes vi begge er interesserede i rockmusik, og i forvejen er de originale numre helt fantastiske, og tilsammen viser de en anden side af rockmusikken.

Det har ledt os videre til denne problemformulering: Hvordan kan man karakterisere "Rock in Black", og er det et nyt kunstnerisk produkt?

Hovedspørgsmålet vil vi besvare med disse problemstillinger:

• Hvilke metoder og teknologier er blevet anvendt i produktionen af ”Rock in Black”?
• Kan selve arbejdsprocessen betragtes som kreativ?
• Kan ”Rock in Black” ses som noget nyt, og hvad siger den danske lovgivning om mashups?
• Hvilken kommunikation bruges i ”Rock in Black”?

Metoder

Danskfagligt har vi gået ind i ”Rock in Black” og analyseret teksterne i hver enkelt af de miksede originale eksempler, dvs. Queen’s ”We will rock you” og AC/DC’s ”Back in Black”. På den måde har vi fundet frem til sangenes budskab, og dermed indsætte numrene i kommunikationsmodeller med afsender, medie, modtager. Samtidig så vi på den nye sang, om der kom en ny mening til syne ved mashup’en. Hermeneutikken har vi brugt i forståelsen af mashups, samt i tolkningen, hvor vi brugte den hermeneutiske cirkel til at fortolke og se emnet fra forskellige synsvinkler i flere omgange. I multimedier har vi taget meget teknisk tilgang til mashup’en. Dér lavede vi en teknisk analyse af arbejdsprocessen bag et mashup og altså kiggede på softwaren, arbejdsgangen og teknologierne bagved. Derudover brugte vi kommunikationsmodellerne for at se, hvordan vores valgte mashups kommunikerede frem og tilbage med omverden. Vores materiale har vi valgt udelukkende af den grund at vi skal kunne svare på problemformuleringen. Dertil mener vi at den er dækker hovedemnet grundigt, dog har vi udeladt videoer og billeder, fordi vi godt ville fokusere og ikke give et alt for skimmede overblik, men hellere gå i dybden. Tilsammen blandede vi humanistiske redskaber med samfundsfaglige til at vurdere, om man kan kalde mashup’et for et nyt kunstnerisk værk.

Arbejdsprocessen

I mashups tager man to kunstværker og blander sammen, derfor vil mange nok mene, at det ikke er kunst, og at et mashup egentlig bare ødelægger 2 kunstværker, i stedet for at skabe et nyt. Man kan sige, at det jo egentlig er en ret stereotyp arbejdsproces, da selve arbejdet består i, at få sangene til at køre i samme tempo og toneleje. Dog kan sangen, efter mashuppet, give en helt anden mening. Hvis den der laver mashuppet har til formål at give noget til folk, ved at lave mashuppet, altså hvis personen har et budskab, så syntes vi det er kunstnerisk. Hvis man fx tager sang fra 2 forskellige sange og sætter ordene sammen for, at det skal give en ny mening, kan man på den måde få et budskab ud.

Teknologier

Når man laver et mashup, bruger man forskellige sange og ved at blande dem sammen dannes et nyt nummer. Det man typisk gør, er at tage det instrumentale, dvs. kun selve musikken uden sang, og blander sammen med acapella, som kun er sang. I ”Rock in Black” er der brugt mange forskellige kunstnere, dog er de 2 væsentligste Queen og AC/DC. Når man sætter dem sammen er der forskellige muligheder. Man kan på nettet købe de forskellige sange i nogle udgaver - både acapella, og der er instrumental. Så kan man i mange musikprogrammer sætte sangene sammen. Fx, kan man bruge Traktor, som er et DJ-program. Der kan man sætte op til 4 sange til at køre samtidig, og man kan også justere de forskellige sanges lydstyrke, pitch og hastighed etc.

Nyt & lovgivning

Der rejses en stor problematik, når spørgsmålet kommer til om ”rock in Black” er noget nyt. For principielt vil man sige, at når man tager noget ældre og servere det på en anden måde med lidt twist’ hist og her, har men kreeret en ny ting. Men hvor og hvornår er det muligt at definere, hvad er, og hvad ikke er nyt. Separat set er de enkelte numre gamle og bliver bare spillet som dengang. Men overordnet og sammensat er hele ”Rock in Black” en ny sang, hvor kun de enkelte samplingsstykker kan sammenlignes med de originale.

Mashups, tilsammen med det 21. århundredets ny teknologier, har skabt en ny hed debat, om hvorvidt det er lovligt at genbruge andre kunstneres værker og sammensætte dem med andre og ens eget. På dette område er der i Danmark loven om ophavsret. Den danske lov lyder på, at ophavsmanden altid har eneret på sin kunst i hans/hendes levealder + 70 år. Derudover siger den, at hvis man vil benytte en andens kunstners materiale, skal man kontakte denne og underskrive en økonomisk aftale, som giver en ældre kunstner en bestemt del af indtjeningen hver gang, den nye kunstner sælger noget af sit. Bandet The Lofts underskrev fx en aftale med Kim Larsen, da de brugte en del af hans sang ”Midt om natten”. Mange DJ’s undlader dog dette, og derfor har man sangere og komponister udtrykt forargelse og ser gerne en revision af ophavsretten, så man tager forhold for de nye teknologiske muligheder.

Kommunikation

Rock in black er et rigtig godt mash-up. Afsenderen har skrevet på sin hjemmeside, at han ikke laver mash-ups for at tjene penge, men fordi han synes, det er sjovt. Han skriver, at alle de sange han mixer er nogle sange, han selv synes er enormt gode. Derfor opfordrer han modtageren til at købe de originale sange. Hans egen sange er en måde at vise verden, hvilken slags musik han kan lide, og for at promovere de kunstnere som han benytter sig af. Den måde han får sine værker ud til verden på, er via internettet. Alt hvad han laver kan gratis downloades på hans hjemmeside og det ligger selvfølgelig også på youtube. Det er en utrolig god måde at få det ud til verden på, hvis ikke den bedste. Hvis man søger på mashup dukker hans side op, og man kan hente hans værker. Så der er fra afsenderens side fokus på modtageren og deres oplevelse af mashuppet, som ligger på nettets medie og formentlig vil have fat i en målgruppe af rockfans, som fx os selv.

Konklusion

Teknologiens indtog har skabt utrolig mange muligheder. Det kræver i dag ikke særlig meget af kunstneren for at promovere sig. Kunstneren bag Rock in Black, har derfor let ved at få sine mashups ud til folket, hvorimod det i gamle dage, næsten har været umuligt. Ophavsretten har i Danmark en stor betydning når man snakker kunstværker og især på nettet. Vores valgte kunstners mashup er gratis, og han skriver på sin hjemmeside, at kunstnere kan kontakte ham, hvis de mener deres musik er misbrugt. Vi synes det er en god måde at tackle det på, da han ikke træder nogen over tæerne. Vi synes ”Rock in Black” i den grad et kunstnerisk produkt. Kunstneren ønsker at sprede den glæde han føler ved det musik han hører. Derudover synes han, at lave mashups er utrolig sjovt at lave. Han har derfor valgt at sprede den glæde, han føler igennem sine værker, og derefter dele dem på internettet. ”Rock in Black” er et kunstværk, men hvordan kan man egentlig definere kunst?

Litteraturliste

Kunstneren bag vores mashup: http://www.djmorgoth.com/
Vores mashup: Mashup Rock in Black
Ophavsret: http://www.infokiosk.dk/sw81170.asp
http://2dat6.wdfiles.com/local--files/links-og-litteratur/Hvem_ejer_musikken.pdf

Perspektivering

Dette forløb indeholder en del unikke aspekter, som vi ikke har arbejdet med før. Vi har grebet det an på med mange af de samme indgangsvinkler, som vi har beskæftiget os med før. Den hermeneutiske cirkel har været i hovedsædet og har gjort os i stand til at fortolke og vurdere vores materiales oplysninger. Derudover har humanismen og vores lærdom fra danskfaget været nyttigt i karakteriseringen af ”Rock in Black”. Men det er svært at definere, hvor multimediefagets videnskabsteori befinder sig, for den er både lidt samfundsfaglig og humanistisk, samtidig med at der bruges matematiske algoritmer i computer-teknologi. Mashups, i sig selv, er et nyt og meget interessant emne, som vi ikke har nogle erfaringer med at analysere, vurdere og diskutere. Dog ser vi og bliver underholdt af dem i vores dagligdag – i aviser, på nettet og i tv og radio, altså gennem kommunikation. Vi kommer ikke uden om dem, og det højaktuelt at diskutere, om lovgivningen er god nok, når folk vha. pc’er sampler noget en anden kunstner har produceret og genbruger musikken på en anden måde. Og det leder os hen på hvad er kunst og er det definerbart? Hvis man fx maler noget uden intentioner og meninger kan det så betragtes som kunst? Umiddelbart vil man sige, at alt som selvstændige personer laver udspringer af en subjektiv holdning, lige meget om det med vilje eller ej. Så det stiller os i mange dilemmaer, og er der et entydigt svar?

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License