Morten Synopsis

Mashup – en ny kunstnerisk virkelighed?

Mona.jpg

Fagkombination: Multimedie og dansk
Lavet af Morten Melchior Gudmandsen, 2.d Espergærde Gymnasium


Problemformulering
Mashupping er en teknisk metode, hvorved man blander to kunstværker sammen. Den teknologiske udvikling har åbnet for en masse nye muligheder – også inden for kunst. Digitaliseringen af for eksempel gamle malerier har gjort det nemmere at redigere/manipulere eksisterende kunstværker. I forbindelse med mashups kan der opstå en lang række komplicerede spørgsmål. I min opgave vil jeg beskæftige mig med, om produktet af en mashup kan ses som et nyt kunstværk. Jeg vil undersøge, om de involverede kunstværkers betydning/kommunikation bliver ændret. Desuden vil jeg undersøge, hvilke problemer der kan forekomme i forbindelse med mashups. Jeg vil inddrage et mashup mellem Kanye Wests ”Gold Digger” og Beethovens 5. symfoni. Hele mit fokus vil dog ligge på mashups af musik, da det mashups er et stort emne, og derfor har en afgrænsning været nødvendig.


Underspørgsmål til besvarelsen af min problemformulering

1. Hvordan laver man et mashup?

2. Hvorfor laver man et mashup?

3. Ændres kunstværkernes betydning/kommunikation så meget, at produktet af mashuppet anses som et nyt kunstværk?

4. Hvilke problemer kan der opstå i forbindelse med mashups?

Da jeg beskæftiger mig med komplicerede spørgsmål, hvoraf de fleste er holdningsspørgsmål, er der intet decideret facit til nogle af dem.


Besvarelse af underspørgsmål
1. Man laver et mashup ved at blande to forskellige kunstværker. De ”smeltes” sammen, så der dannes et ”nyt” kunstværk. Hvorfor jeg sætter ordet ”nyt” i kursiv fremgår af delspørgsmål 3. Mashups kan laves af sammensmeltninger af flere forskellige genrer af kunst. Man kan altså blande forskellige sange sammen, billeder, digte, historier og film – Denne liste er sikkert meget længere. Der findes en uendelig række af muligheder, og kun lovene om ophavsret sætter grænser for dem (mere om dette i 4.). Her kan benyttes flere forskellige redskaber (for det meste computerprogrammer) til at udføre dette arbejde, og det ville være oplagt at forsøge at lave et mashup selv – Dog har jeg hverken redskaber eller erfaringen til at gøre dette.

2. Da jeg ikke selv har nogen erfaring med at lave mashups, kan jeg kun opstille nogle overvejende teorier. Jeg tror, at hovedparten af dem, der laver mashups, gør det udelukkende af interesse. De synes, at det er sjovt at rode med de avancerede programmer, og desuden får de et produkt ud af det, de kan være stolte af – hvis altså de har lagt tilstrækkeligt arbejde i.

Den anden gruppe er dem, der laver mashups som kunstværker. De kan udtrykke følelser, tanker og idéer ved en kompliceret sammensmeltning af relevante kunstværker (relevante med hensyn til det, de vil udtrykke).

3. Dette er et spørgsmål, hvor jeg kun kan fremlægge min personlige mening. I forbindelse med mit valgte mashup, så jeg vil mene, at der er tale om et nyt kunstværk, da man har blandet to vidt forskellige genrer – og dermed har man lavet en tredje ”blandingsgenre”, der er meget forskellig fra de to originaler. Kommunikationen er der dog ikke ændret det store ved – Afsender er selvfølgelig ændret til ham, der har udført mashuppet, og modtageren er også delvist ændret. Når jeg skriver delvist, så er det fordi, at Beethoven helt sikkert har haft en anden målgruppe i tankerne end Kanye West og mashupperen.

Her opstår dog også en ny problemstilling: Hvor forskellige skal de to sange være, før mashuppet kan klassificeres som et nyt kunstværk? Ville en mashup af to sange, under genren rock for eksempel, være et nyt kunstværk? Her mener jeg, at den eneste mulighed er at undersøge produktet af mashup for derefter at følge sin mavefornemmelse.

4. Der kan opstå en del problemer i forbindelse med mashups. Jeg starter med at undersøge lovmæssige problemer. Loven om ophav bliver ofte overtrådt, når man ”smelter” to sange sammen. Det vil sige, at den oprindelige kunster til et af de involverede værker føler, at hans/hendes sang misbruges/udnyttes. For at forhindre, at dette sker, har den oprindelige kunstner betalt penge for at beskytte sit værk – kunstneren har copyright på, for eksempel, sin sang. Denne ophavsret gælder desuden 70 år efter kunstnerens dødsår.
Andre problemer kan opstå i det tekniske aspekt af mashups. Det kan være meget kompliceret at ”smelte” to vidt forskellige sange, og man skal på forhånd kende en del til musik og tempo, hvis man for eksempel vil lave et mashup mellem to sange.


Diskussion af materialer, metoder og teorier
Jeg har valgt et mashup mellem Kanye Wests ”Gold Digger” og Beethovens 5. symfoni. Det er altså en sammensmeltning mellem hiphop og klassisk musik – en blanding, jeg fandt yderst interessant. Jeg har fundet mashuppet på www.youtube.com, og da den har ligget der i en længere periode (Jeg kan ikke finde den præcise periode), går jeg ud fra, at alle involverede parters advokater har godkendt mashuppet.
Denne mashup er relevant, da det jo netop er en blanding af to vidt forskellige sange, og ifølge min mening er der kommet et ganske fornuftigt produkt ud af det – dets nye genre er en slags udefineret alternativ hiphop, en genre som Kanye West faktisk selv lige netop er begyndt at eksperimentere i.
En diskussion af metode kan være vanskeligt i dette emne. Men jeg vil mene, at man må gå frem efter en teknologisk analyse, hvis man skal kigge nærmere på selve opbygningen af mashups. Det er altså en teknisk undersøgelse af, hvordan man bedst muligt kan blande de to forskellige sange. Når man i mit tilfælde snakker musik, så skal man overveje mange faktorer, såsom BPM (beats per minute) – altså tempo, samt lydstyrker og vokaler. Man skal gøre op med sig selv, hvilke objekter, man vil bruge fra hvert af de involverede kunstværker (her: sange). Det hele skal altså sættes sammen, så det går op i en højere enhed.
Hvis man skal undersøge budskaber, må man benytte en kommunikativ analyse. Her ville man typisk bestemme afsender, modtager, budskab, kanal samt effekt. Dette mener jeg dog er svært at benytte i forbindelse med et mashup af en kommerciel hiphop sang og en gammel klassisk symfoni. Jeg mener ikke, at kunstnerne forsøger at sprede et budskab og dermed skabe en effekt (specielt ikke Kanye Wests ”Gold Digger”- det er den jeg klassificerer som kommerciel).


Sammenfattende konklusion
Jeg har beskæftiget mig med emnet mashup med det tilhørende spørgsmål om mashup er en ny kunstnerisk virkelighed. I denne forbindelse har jeg undersøgt, hvad et mashup er, nemlig en sammensmeltning af to forskellige kunstværker (for eksempel to vidt forskellige sange). Jeg har desuden vurderet, at der kan være flere årsager til, at man laver mashups. Den ene årsag er interesse. Man nyder at rode med de tekniske programmer, der hjælper med sammensmeltning af kunstværkerne, og man er stolt af det produkt, man får ud af mashuppet. Den anden årsag er, at man føler, at et mashup er et godt værk til at udtrykke noget bestemt – for eksempel en følelse eller en mening. Herefter har jeg arbejdet med, om produktet af en mashup kan ses som et nyt kunstværk, og her er jeg kommet frem til, at der ikke kan sættes en fast, skematisk metode op til at bestemme. Man må selv undersøge mashuppet og derefter følge sin mavefornemmelse – For i denne forbindelse er det relevant at spørge efter en definition på kunst, hvilket jo i sig selv ville være en kæmpe opgave.
Jeg har desuden vurderet, at kommunikationen i en mashup sagtens kan ændres. Hvis man er tilstrækkelig god til at smelte for eksempel film sammen, så kan man give sammensmeltningen af to kunstværker en hel ny betydning. Dette så jeg blandt andet i eksemplet med svaret på Michael Moores film SiCKO. Her skabte blandingen mellem Ronald Reagans stemme og nogle neutrale filmklip en hel speciel stemning.
Desuden har jeg undersøgt de problemer, der kan opstår i forbindelse med mashups, og jeg fandt ud af, at der kan forekomme to forskellige slags vanskeligheder. Det ene er et lovmæssigt problem, hvor man kan risikere at overtræde den såkaldte ophavsret. Den oprindelige kunstner tager som regel copyright på sit værk for at undgå, at andre redigerer, manipulerer eller udnytter hans/hendes værk. Den anden hindring, man kan møde, er tekniske problemer. Det er ofte en meget kompliceret proces at sammensmelte to forskellige værker, og det kræver erfaring og passion. Men driller programmerne, så kan man let miste modet, da det netop er så svært at få det til at gå op i en højere enhed.
Med andre ord så er mashups et utroligt interessant emne, og der ligger en masse potentiale i det – hvis blot man overholder de love og restriktioner, kunstnerne opretholder for at beskytte det, de laver. Den heftige teknologiske udvikling har været grundlaget for mashups, blandt andet har muligheden for at digitalisere gamle malerier åbnet helt nye veje for redigering eller manipulering af billederne.


Litteraturliste

Internetsider:
YouTube – Gold Digger + Beethoven’s 5th video mashup
http://www.youtube.com/watch?v=9jumopYHTTw
Set: 11. december 2009.
YouTube – Kanye West – Gold Digger ft. Jamie Foxx
http://www.youtube.com/watch?v=6vwNcNOTVzY&feature=fvst
Set: 12. december 2009.
YouTube – Beethoven’s 5th Symphony (No. 5, graphical score animation, allegro)
http://www.youtube.com/watch?v=rRgXUFnfKIY&feature=fvst
Set: 12. december 2009.


Perspektivering

I forbindelse med denne AT har jeg arbejdet med kommunikation, hvilket jeg også gjorde, da jeg beskæftigede mig med månelandingen i 1. g. I en fremlæggelse ville det være oplagt at snakke om mit valgte mashups argumentationsform, altså om mashuppet benyttede logos, ethos eller pathos. Desuden har mit fokus gennem AT-opgaven igen været på metode – altså hvordan andre har undersøgt disse involverede kunstværker, og hvordan jeg eventuelt selv kunne gøre det.

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License