Synopsis Med Kommentarer 5

Mashup

Vi har valgt et musik-mashup med Queen & Outcast, som vi vil analysere. Derudover har vi tænkt os selv at skabe et musik-mashup.
Problemformulering:
Vi vil analysere og prøve at forstå de teknikker der skal til for at lave et mashup, og vurdere om det nye produkt er lige så kunstnerisk som de to originale numre.

Denne formulering kan give problemer. Stil I stedet ét overordnet spørgsmål og flere underspørgsmål

Problemstilling:
• Hvordan laver man et mashup?
• Hvor skelner man mellem mashups og sampling?
• Hvor udbredt er det?
• Hvordan har mashups udviklet sig?
• Sammenligning af vores mashup og ”Queen vs. Outkast - Hey We Will Rock You Ya”
• Hvordan er lovgivningen omkring copyright?
• Er det nye produkt lige så meget kunst som de to original numre?

Gode og relevante problemstillinger

Hvordan laver man et mashup?
Alle og enhver kan faktisk lave et mashup efter adgangen til alverdens musiknumre og mixing-software er blevet gjort meget let. Men det er en stor fordel hvis du har sans for rytme da det handler meget om timing hvornår de forskellige vers/beats skal komme.

For at lave et mashup kræves der helt basalt en god idé og to eller flere musiknumre, som den nye kunstner ønsker at ”blande sammen”. For at de to numre kommer til at passe godt sammen skal der under normale omstændigheder ikke spilles vokal oven i hinanden. Hvis dette sker, lyder det normalt meget rodet. Når man skal lave et mashup er det normalt at tage beatet fra den ene sang og vokalen fra den anden sang. Man kan være heldig at finde de ønskede sange i acapella (kun vokal) eller instrumental (kun instrumenter).

Det er ikke alle sange der kan blive mashed hvis deres BPM (Beats Per Minutes) er alt for forskellige. Hvis vi antager, at en sang har 95 BPM og at vi gerne vil lave et mashup med en anden sang på 135 BPM vil vi blive nødt til at lave mashuppet i enten 95 eller 135 BPM eller lige midt i mellem, hvor man vil få bedst resultat ud af sidstnævnte. Hvis forskellen i BPM bliver for stor vil det lyde meget mærkeligt da enten beatet eller vokalen blive forvrænget meget.
Når dette er gennemtænkt kommer vi til udstyret. Hvis man ikke har penge til lækkert hardware som f.eks. Pioneer kan det hele faktisk klares med en normal computer. Der findes mange programmer til den slags f.eks.; Traktor, Virtual Dj, Ableton Live & Deckadance eller det gratis program Audacity. Disse programmer er opbygget med to decks og en mixer, man indsætter en sang i hvert deck og så bliver mixeren brugt til overgangen mellem de to numre og effekter.

Rigtig godt afsnit - man mærker at I besidder såvel faglig viden som interesse for feltet.

Altså kan enhver lave et mashup, hvis man har en god idé, to originale numre og vil ofre lidt penge på noget mixing software.

Hvor skelner man mellem mashups og sampling?
Inden for elektronisk produceret musik optræder der mange begreber, som det for nogen måske er svært at forstå, og de er ofte svære at definere og komme ind på, helt præcist hvad de betyder. En ting, vi synes er interessant at kigge på, er, hvad forskellen på at sample fra et andet nummer og decideret mashe den up. Dette støtte vi på, efter at have hørt et Nephew-nummer, der angiveligt skulle være et mashup.
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab definerer sampling som det at “optage lyd (fx fra andre kunstneres plader) og lagre den elektronisk i fx et keyboard for at bearbejde den og bruge den i en anden sammenhæng end den oprindelige” mens Ordbogen.com definerer et mashup som en “kombination af to eller flere musiknumre vha. computerteknik”. Mashup har i manges ører måske en negativ klang, da dette ofte forbindes med ulovlig mixing, men dette er ikke altid korrekt.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab …………..: spændende

Forskellen mellem de to begreber er i praksis, om man bruger en lille del fra en anden sang i sin egen eller om man tager hele sangen og blander ind. Men som med mange andre begreber inden for genren er det lidt svært at forholde sig konkret til.
Hvor udbredt er det?
Mashups er mere udbredt end de fleste regner med, måske fordi de fleste ikke er klar over hvad et mashup er.

Da vi har valgt at beskæftige os med et musikalsk mashup, vil vi starte med at forklare hvor udbredt musik mashups er i dag. I år 2001 begyndte mashup kulturen at komme frem, det er specielt i nattelivet det er udbredt blandt Dj’s, der sætter deres eget personlige præg på deres musiknumre. En Dj’s job er at skifte musik uden publikum behøver at stoppe med at danse, dette gøres ved at ’beatmatche’ det nye nummer ind i det der bliver spillet, altså de to sanges BPM kører synkront. Det er oftest i slutningen der bliver skiftet nummer og det nye bliver fadet ind i det kommende nummer, der er altså tale om en mashup overgang.

Det er ikke kun inden for musikken der bliver lavet mashups, ud over musikken bliver billeder også mashed up mange steder. Her i år 2009 har Google lavet en 3D-Model af København, hvor enhver internetbruger kan få muligheden for at kører rundt i gaderne i København.
Den danske udgave af Google-spillet Monster Milktruck var ikke noget stort problem at få i luften, forklarer Søren Johannessen, der står bag.

»Jeg har bare taget scriptet fra Google og konverteret til dansk, med nogle danske bydele. Det var ikke den store opgave,« siger den danske mashup-pioner.

Det behøver dog ikke at være i det omfang før vi snakker om billede mashups det kan også være en simpel privat produktion, dette kan lavet nemt i programmer som f.eks. Photoshop.

Den gigantiske videodatabase; Youtube indeholder også et utal af video mashups, f.eks. kunne være en video med et andet lydspor .

Vi kan konkludere at mashup kulturen er udbredt i dag og at man ikke behøver at være grafisk designer for at lave et foto-mashup eller endda et musik-mashup.

Hvordan har mashups udviklet sig?

Det, at tage to eller flere sange og blande dem sammen eller omarrangere dem har været gjort i lang tid. Det var i “gamle dage”, hvor man blandede fx jazznumre eller endnu længere tilbage hvor det var klassisk musik man blandede. Senere har det været popmusik der har været altoverskyggende, og endnu senere har den elektroniske scene overtaget. Den mere populære betegnelse ‘mashups’ har ikke været rigtig brugt før årtusindeskiftet, og i starten af dette er den ofte blevet kaldt for ‘bastard pop’ eller nogle gange simpelt for ‘remixes’.
Det er som sagt meget elektronisk musik, der bliver blandet nu til dags, og dette har resulteret i et lidt undergrunds-publikum, da musikken ikke rammer lige så bredt som ved de tidligere genre, der har været i brug, og den bruges meget i nattelivet på diskoteker, som tidligere fortalt.

Er det nye produkt lige så meget kunst som de to original numre?

Både ja og nej.

De to originale numre er lavet af professionelle kunstnere med god forstand på musik. Det har krævet samarbejde mellem flere mennesker og lang tid at lave og producere. Så man kan sige, at disse er mere kunstneriske.
Kunstneren, der har lavet mashup’et må også have en vis forstand på musik for at kunne lave et nummer som dette, som i vores ører lyder godt. Mashup’et er på YouTube blevet set af næsten en million folk, mens Hey Ya er blevet set godt 300.000 gange og We Will Rock You har mere end 23 millioner hits. Sammenlagt er de originale sange altså mere populære, men i forhold til, at en privat person har lavet det er det ret populært, og må have en vis kunstnerisk kvalitet. Det har selvfølgelig ikke været lige så hverken omkostnings- eller ressourcekrævende da man kan lave et mashup på få minutter. På trods af dette synes vi at mashup er en form for kunst.

Hvordan er lovgivningen omkring copyright?

Et problem, der tit er opstået omkring mashups er, at de folk, der har blandet sangene sammen, ikke har haft rettigheder til at “låne“ musikken fra de originale kunstnere og dermed er det ulovligt at udgive eller offentliggøre de nye kunstværker. Det er selvfølgelig også muligt at købe sig til sådanne rettigheder, men fx er en stor del af mashups man finder på fx YouTube, ulovlige. Hvis man blander musikken så grundigt med anden musik, så man ikke kan genkende den oprindelige, om end denne optræder i sangen, er det stadig ulovligt men det er der folk, der ikke synes det burde være. Derfor er der og har der været en meget ophedet debat om dette burde være lovligt. Nogle mener, at al musik burde være frit, og at det er nærigt af store kunstnere at blive ved med at kræve royalties for deres sange, når de har så mange penge. De kan fx også fremhæve, at de har lov til at citere kunstnere, også deres musik. Men i næsten alle tilfælde vil sådanne lovovertrædere stadig blive straffet med, oftest ret store, bøder.
I Danmark har vi en klar lovgivning omkring copyright, eller ophavsret, som gennem et par paragraffer fortæller, bl.a. først og fremmest, at “Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket…” og at denne medfører “… eneret til at råde over værket…”. Dette vil selvfølgelig sige, at det er ulovligt for andre mennesker at bruge kunstværket - i dette tilfælde musikken - uden kunstnerens tilladelse.

Sammenligning af vores mashup og ”Queen vs. Outkast - Hey We Will Rock You Ya”

We Will Rock You handler om en dreng, der har store håb om at blive en stor mand. Som ung mand er han overbevist om, at han er en stor kanon og han er ikke bange for at sige sin mening. I tredje vers er han en gammel mand, der ikke har opnået noget. Dem der vil banke ham (we will rock you) er samfundet, der bare vil have ham ned med nakken. Den handler altså om at have store drømme, men det er ikke altid de bliver realiseret.

We Will Rock You handler om………..spændende afsnit

Tematisk er Hey Ya langt væk fra We Will Rock You da Hey ya kort sagt handler om problemerne ved kærlighed og forhold. Derfor synger de om det hele er meget nemmere hvis man bare har et seksuelt forhold, uden dybe følelser.

Hey We Will Rock You Ya har ikke nogen bestemt sammensat betydning, og de to sange er formodentligt kun sat sammen for at det skal lyde godt.

uddyb – hvad kommer der ud af det

Vores mashup indeholder henholdsvis ”They Don’t Care About Us” af Michael Jackson, en popsang fra 1996 og “Harder, Better, Faster, Stronger” af Daft Punk, en elektronisk sang fra 2001. De er i deres stilarter ret forskellige fra hinanden, men vi synes, at de passer godt sammen alligevel. I vores mashup er der vokal i begge sange, men vokalerne i Daft Punk sangen har vi skruet ned mid og høj tonerne så det ikke lyder forvirrende. Både i vores mashup og det vi har valgt analysere er der vokaler fra begge sange, dog er det i begge tilfælde meget vellykket.

Konklusion

Vi har gennem denne opgave fået en større indsigt i teorien og teknikken omkring mixing og mashups og endda også en lille smule erfaring med selv at gøre det.
Derudover har vi internt diskuteret hvad kunst er, og er kommet frem til, at mashups sagtens kan være kunst. Vi kan endvidere konkludere at enhver med en computer og det rette software kan med lidt øvelse og kreativitet lave et mashup.

Derudover har vi internt diskuteret hvad kunst er…. hvornår? Da ikke i denne synopsis! Det havde da været meget relevant set iforhold til jeres sidste problemstilling.

Litteraturliste

Bog: Finn Gravesen – Hvem ejer musikken? En bog om musik og ophavretten, 2006, Kulturministeriet

Nettet:

http://www.version2.dk/artikel/12388-mashup-mester-bringer-googles-maelkebil-til-koebenhavn
http://ordnet.dk
http://en.wikipedia.org/wiki/Mashup_(web_application_hybrid)
http://www.mashupciti.com/files/how-to-make-mashup-v1.pdf

Sammenfattende: Det er såvel gode som mindre gode/manglende afsnit i jeres synopsis. I skal kende formalia omkring synopsisskrivn ing ( se elevvejledningen ) - Ros for jeres grundige arbejde med det materiale, I har udvalgt, og behandlingen af de underspørgsmål, der er formuleret. I gennemgår det arbejde, der er nødvendigt for at kunne besvare problemformuleringen. Gode delkonklusioner.
I mangler som de fleste øvrige grupper et efterfølgende afsnit med diskution af hvilke materialer, metoder og teorier, der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene. Under punkt 3 har I arbejdet med materiale i forhold til problemformuleringen og (del)konkluderet på det. Nu skal I forholde jer til, om den måde, I har tilrettelagt jeres undersøgelse på, er god nok. Det er her fagenes arbejdsmetoder skal i spil - altså jeres viden herom.
PS: Perspektiveringen mangler ! Det er ikke godt - det koster i karakteren. Her skal I perspektivere til problemstillinger fra tidligere AT-emner indholdsmæssigt og/eller metodisk.
Bedømmelse: 7 ( et meget lille et af slagsen - kunne også være 4 )

God arb lyst med AT7 sidst i marts. Pia og Henning

Unless otherwise stated, the content of this page is licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 License